For at komme i mål med den grønne omstilling, må vi tættere på borgernes forbrug. Og skal vi accelerere omstillingen i det omfang, der er nødvendigt, handler det om at mobilisere borgernes handlemuligheder i fællesskab med hinanden.
På webinaret får du tre skarpe oplæg om emnet og mulighed for at deltage i diskussioner om god borgerinvolvering.
Oplæg
Borgerinvolvering - en teoretisk ramme
v/Frederik Langkjær, ekstern lektor ved statskundskab på Københavns Universitet og freelance konsulent, tidligere projektleder for borgerinddragelse og samskabelse hos Teknologirådet.
Hvordan kan man (teoretisk) forstå borgerinvolvering? Gennem oplægget introduceres teoretiske perspektiver på borgerinvolvering og begreber om engagement, involvering og deltagelse foldes ud.
Borgeres forbrug og demokratisk involvering – borgersamling som eksempel
v/ Ditte Vesterager Christensen, specialkonsulent hos Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden
Hvordan motiverer vi som Region eller Kommune til borgeres ændrede vaner og hverdagspraksisser – og hvordan kan vi gennem grønne fællesskaber, viden og dialog styrke borgeres engagement og handlekraft? Ditte bidrager med et indspark omkring borgerinvolvering som greb i arbejdet med at undersøge barrierer og muligheder for at motivere borgere til mindsket forbrug med metoden borgersamling som et eksempel.
Borgere, der handler og skaber en bevægelser
v/Rikke Edberg, konsulent hos RenoSyd
Hvordan kan man som affaldsselskab faciltere borgeres engagement? Rikke deler sine perspektiver og erfaringer med at mobilisere lokale borgere til grønne fællesskaber med etablering af kvashegn som eksempel.
Dato
Mandag den 31. oktober kl. 9:30-11
Sted
Virtuelt på Teams
Tilmelding
Deltagelse er gratis. Du tilmelder dig via Teams-link i udsendt invitation. Er du ikke del af partnerskabet, men vil gerne deltage i webinaret? Kontakt Nadia Bjørnson-Langen, og få tilsendt link: nadia.bjornson-langen@ru.rm.dk